Mere om denne case

Efter at have taget den danske øl- og bryggeriverden med storm, følte Esbjerg Bryghus sig klar til at tage deres visuelle identitet til det næste niveau. Esbjerg Bryghus vandt Det Danske Ølmærke i 2022.

Siden grundlæggelsen af Esbjerg Bryghus i 2020, har Bryghuset med stor succes selv varetaget design af logo, skiltning, etiketter og SoMe-aktivitet, men som opgaverne blev mere krævende – og timerne færre – var tiden moden til, at søge ekstern assistance.

Vi stod naturligvis til rådighed og for Esbjerg Bryghus har vi videreudviklet deres eksisterende identitet. Dette har vi gjort ved at forfine, udvikle og tilføje på den allerede etablerede profil.

I et intenst forløb på omkring seks måneder, har vi udviklet bomærke og navnetræk, unik skrifttype, hjemmeside og webshop, etiket- og emballagedesign samt diverse tryksager, skiltning og fotografering af Bryghusets forskellige lokaler.

Bryghusets nye hjemmeside gør det let og overskueligt for besøgende, at få et overblik over Bryghusets faciliteter og aktiviteter. Den tilhørende webshop gør det muligt, at foretage Click & Collect, hvor varerne kan afhentes i Esbjerg Bryghus’ ølshop.

Derudover har vi også produceret en kort stemningsvideo, der indkapsler alle dele af Bryghuset — ølshoppen, bryggeriet, baren, diverse events og naturligvis øllet!

Vores arbejde med Esbjerg Bryghus er et perfekt eksempel på hvad vi kan; at løse vidt forskellige opgaver på tværs af medie og format, for dermed at sikre et gennemført og strømlinet resultatet.