Kort biografi

For sanger og sangskriver Troels Pedersen kommer teksten altid først, og teksten får lov at diktere stemningen i musikken. Derfor er der tale om anderledes danske sange, men med gode melodier så de alligevel føles genkendelige.

Teksterne i Marsklands musik handler om folk og fæ og tanker om alt mellem himmel og jord. Kompositionerne er en kombination af rå vestjysk natur og farverigt eventyr. Det hele blandet sammen bliver til folk-bandet Marskland, som med både poesi og høj energi træder ind på den danske musikscene med originalitet og passion for anderledes danske sange.

På den selvbetitlede debutplade ledsages Troels Pedersen af Tove de Fries på violin, Gunnar Sjur Ringøen på klaver, Niklas Emborg Gjersøe på kontrabas og Søren Pedersen på trommer.

Efter Marsklands ønske er deres udgivelser ikke længere tilgængelige digitalt i deres fulde form, men kan dog stadig erhverves på vinyl via vores butik.

Seneste udgivelse
Marskland - Album

31. august, 2018