Coexist by Buksetrolden er en uafhængig tøj- og livsstilsbutik i Esbjerg med fokus på skandinavisk mode, sneakers og vinyl. Coexist blev grundlagt i 1973, dengang under navnet Buksetrolden, og har lige siden prøvet at ramme den esbjergensiske modepige. I 2016 flyttede butikken til den bedste placering midt på Esbjergs gågade og tilførte kort efter herretøj til sortimentet.

I samarbejde med Coexist har vi designet og udviklet deres nye webshop samt filmet og produceret en promotionvideo for deres fysiske butik i Kongensgade. Udover dette har vi også suppleret med anden grafisk rådgivning og har også været behjælpelige med valg af ny skrifttype til webshoppen og alskens tryksager. Vores mål var at bygge videre på Coexists eksisterende identitet og udtryk, som fornemmes så snart man sætter fod i deres fysiske butik. Webshoppen er altså skræddersyet til Coexist, og kundens oplevelse bliver derfor ligeså unik, som et besøg i deres forretning.

Coexist er i vores optik Esbjergs mest interessante og stilrene forretning – med mod på at stå ud, men altid i øjenhøjde. Forretningen har et af de skarpeste udvalg i Danmark og er altid først med det bedste fra nye danske og internationale brands. Coexist er helt sin egen og bliver tilmed drevet af ultrakyndige -og passionerede folk – herfor er vi særligt benovet over dette samarbejde.

Vi er rigtig stolte af resultatet, som vi personligt mener, kommer helt op på siden af langt større og mere etablerede butikskæder. Besøg Coexist nu på www.coexiststore.dk – som netop er blevet opdateret med efterårets kollektioner.