Motherboard er et fællesskab, et laboratorium, der radikalt gentænker opera. Motherboard er en gruppe af kunstnere, der hver især repræsenterer et felt inden for operaens tværkunstneriske kernediscipliner. Motherboard er opera til det 21. århundrede. Motherboard består blandt andet af komponist Signe Lykke og sopran og performer Katinka Fogh Vindelev.

For Motherboard har vi for første gang begået en hjemmeside, som ikke er designet af os. Designer Marie Boye leverede et gennemført design af hele sitet og så var det op til os, at få idéerne til at blive til virkelighed. Motherboards hjemmeside ser ved første øjekast ganske simpel ud, men da den er opsat i WordPress, har vi måtte lave mange skræddersyede løsninger for at imødekomme Maries flotte design.

Vi kom i mål uden en eneste rettelse til Maries design, kun mobilversionen af sitet havde brug en lille optimering. Vi er rigtig glade for at være en del af Motherboard colab og ser frem til en masse spændende projekter fra deres hænder i fremtiden.

Besøg Motherboard på deres hjemmeside her.